Rimfolket bor, hvor fjeldene står så tæt, at solen om vinteren kun ses som et gyldent mærke på himlen. Hver klan vogter et pas, en havn og en sang, som ikke må glemmes.
Deres råd mødes på den frosne sø Keld hver tredje vinter. Her byttes gidsler, uenigheder afgøres, og nye skjolde løftes ind i kredsen. At bryde freden på søens is regnes for den værste forbrydelse.
De sydlige krøniker kalder dem barske. Selv siger de, at gæstfrihed kun har værdi, når den gives et sted, hvor ingen kan overleve alene.
