Som folk der kender mig ved elsker jeg historier. Både at indtage men også skabe. Som de fleste andre har jeg dog ofte svært ved at få samlet tankerne, og der kan kunstig intelligens hjælpe med at få styr på rodet i hovedet.
Jeg er ved at lave en hjemmeside for et forlag, der skal til at udgive en af de større franske fantasy titler. I den anledning lavede jeg en demo-side med hjælp af kunstig intelligens, og på den måde blev Eldervang født. Min kunde syntes det så godt ud, og sagde – måske i spøg, som autist kan det være svært at læse – at han fik helt lyst til at læse mere om den verden. Den verden var primært skabt af maskinen for at have demo data, især det grafiske, men hans ord hang ved, så jeg fik lyst til at bygge videre og gøre den til min egen.
Det gøres hermed, og planen er at mennesket overtager hvor maskinen slap lade det udvikle sig derfra. Der nogen ting, hvor jeg uanset hvad er nødt til at støtte mig til maskinen. Uagtet hvor gerne jeg ville så tegner jeg ikke i en teknisk kvalitet læserne fortjener. Ja, jeg kan øve mig og komme videre fra min basale manga-stil men det vil tage lang tid og fokus fra det at skabe tekst og univers. Så vil gløden givetvis blive slukket. Så hellere tage maskinens støtte indtil der måtte komme andre mennesker ind i projektet, der kan opveje mine svagheder.
For når man står sammen er man stærkest, og i mangel på frænder må man sætte sin lid til værktøjet. Og som vi er i dag er værktøjet stærkt, det må bare ikke dominere. Derfor min sammenligning med WarCrafts Azeroth, for kødets forbandelse er ikke helt tosset og kan mere end maskinen alene.