Morholt ligger som et mørkt bælte mellem Fyrsteskoven og de forladte jernbyer. Vandet er sort af tørv, og regnen synes at falde langsommere her end andre steder.
Rejsende følger pæle af hvid eg gennem kæret. Mangler blot én pæl, må man vente til næste dag; den lige vej er da allerede blevet en anden.
Mosedragerne holder til i de dybeste bassiner. Folk langs randen efterlader salt og brød til dem ved årets første torden.
