Honningbær er kendetegnet ved deres gyldne farve, der er som rav eller meget rig honning. Det er dog ikke kun farven, der har givet dem navnet men også deres meget søde smag, der er endnu sødere og sukker-agtig end den honning, der har givet dem navnet.

De vokser på buske af samme navn, honningbærbuske, der vokser i store krat der kan blokere hele skovbryn. Disse findes overalt i Eldervang, men især i Mistelskoven er store områder dækket af dem.
Buskene er dækket af store, kraftige torne der let river gennem tøj og tynd hud. Således har så mange børn har revet sig slemt til blods i forsøget på at samle de søde, gyldne skatte, at det har ledt til talemåden "du har nok været i honningbærrene" hvis et barn har ridser og sår i huden.

Bærrene er dog også yndet blandt dyr, og mange har udviklet tyk hud eller andre måder at beskytte sig mod tornene på. En af de mest prominente bær-elskere er blodskaden, der siges at have fået sin blodrøde farve af at have revet sig på honningbærernes torne.


Teksten er skrevet uden nogen form for AI, billedet er genereret.